Som led i Aarhus Festuge inviterer byens kirker og kirkelige rum til musikalsk åbenbaring under overskriften, ”Rum der forkynder”. En af dem, som skal få det til at gå op i en højere enhed, er DJ Sofie Birch. Men hvordan hænger kirke og elektronisk musik sammen?
DJ og lydkunstner Sofie Birch stiller sig bag lydmikseren omgivet af en håndfuld forstærkere. Men noget er anderledes. Det er ikke på en pulserende natklub en fredag aften blandt ekstatiske, dansende mennesker. I stedet er det daggry, solen har endnu ikke gået sin gang, og scenen er Domkirkens badehus på Aarhus Ø, der ligger klos op ad havet. Et lokale, som kirken selv beskriver som et moderne sognehus.
Her er hun hentet ind til skabe et elektronisk lydtapet, der skal udforske det kirkelige rum med henblik på at stimulere eftertanke og forkyndelse. En musikalsk dialog med havet som symbol for liv, hvorfor Sofie Birchs setup vender ud mod havnen.
Silvia Dogaru er en af dem, som har trodset den våde regnvejrsmorgen og taget turen fra Brabrand ind til badehuset. Hun var nysgerrig på, hvordan interaktionen mellem vandet og musikken ville være. Hun er betaget af vand, men i Brabrand har hun kun søen at henvende sig til. Derfor betyder det noget ekstra, at musikken her bliver spillet op mod ægte havvand.
Vandet som med- og modspiller
En venlig stemme med afbleget, kortklippet hår og ørering inviterer de ventende tilskuere ind i huset. Den ønskede symbiotiske effekt mellem vand og musik er blevet for intensiveret af regnen til, at musikken kan opleves udenfor. Indenfor er der bag DJ-pulten træ fra gulv til loft. Sofie Birch svæver mellem teknikken og det lille køkken i den anden side af rummet. Hvad laver hun? Den uforløste spænding mellem den lille håndfuld tilskuere, lydtekniker, DJ og arrangør fra kirken bliver pludselig brudt af en tynget stemmer, der spørger, ”Kunne I tænke jer noget citronvand? Det er bare så godt for en.”
Med ét er den fjerde væg mellem beskuer og den beskuende brudt. Sofies inkluderende nik, mens hun spørger, oversættes også til de to engelsktalende kvinder, som har taget plads i sofaen. Selvom deres lettere forvirrende smil tilbage fortæller, at de ikke helt ved, hvad der bliver spurgt om, virker det alligevel, som om de synker en smule mere ned i den aflange sofa.
Den lille transaktion afvæbner den ørehængende stilhed og skaber en nu mere afslappet tilstand til at modtage forkyndelsen, der skal ske gennem Birchs DJ-set, ”Ambient Abracadabra”. En alternativ morgenandagt, hvor prædikestolen er skiftet ud med to pladespillere og mixer, biblen med to kuraterede samlinger af vinylplader i hver sin rejsekuffert.
Der findes ikke nogen nutidige tal på, hvor mange danskere der går til gudstjeneste. Senest i 2008 undersøgte Gallup danskernes forhold til kirken. Ifølge undersøgelsen var det kun 2,4 procent, der på ugentlig basis går i kirke, og 77,3 procent gik sjældent eller aldrig i kirke. Dertil kommer, at man ifølge Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i 2022 havde den største udmeldelsesprocent i Folkekirken siden 1990.
Der kan altså være grund til at tænke i kreative baner. Måske som det udtager sig her i badehuset en tidlig torsdag morgen. Men igen kæmpes der med fremmøde, da lydtekniker, artist og kirkemedarbejder tæller flere end fremmødte for at opleve.
”Jeg synes, at det er en god idé at bruge kirken og kirkens rum til sådan nogle ting som det her. Jeg tror, at flere vil kunne forstå sådan noget her og derfor gøre brug af kirken og dens tilbud,” siger Silvia Dogaru.
Hypnotisk kontemplation
Den soniske lyd er øredøvende og smelter sammen med den silende regn, som skærper sanserne og forlanger opmærksomheden. Der indfinder sig en naturlig trancetilstand, der lidt efter lidt zoner alle i rummet ind på samme frekvens. Selv lydteknikeren, der begyndte med at slænge sig tilbage i en stol i modsatte hjørne med telefonen, hengiver sig til de ambiente toner med høresanserne såvel som synssansen.
Den intime sfære, som dannes af lydsiden, brydes med jævne mellemrum af forbipasserende langs bassin 7. En løber med hestehale og lilla løbesko stopper febrilsk op og fumler med telefon og telefonholder. Hun gestikulerer noget og spørger, om det her er noget, der foregår hver morgen. Ingen i rummet når at komme tilbage til overfladen og svare. Der var forsinkelse i forbindelsen til hverdagen ude på den anden side.
Tonerne stiger i tempo i takt med, at solen stiger højere og højere på himlen, og byen udenfor bliver lysere. Det hele bygger op mod et klimaks, der bliver forløst af mellemøstligt inspirerede lyde. De skiller sig ud fra de tidligere mere strygerprægede lyde, og det vækker på en mærkelig måde en op igen, at lydbilledet skifter så markant.
Små tre kvarter har der været plads til at lade sindet vandre, mens harmonien mellem regn, havvand og musik har givet sanserne stimulans. Tilbage til virkeligheden. Forkyndelsen har indtruffet. Der var en bibel til stede i rummet, men kun halvdelen af den var tydelig på en lille bogreol i den anden ende af lokalet.